m11

Der er rigtig mange fordele ved at arbejde hjemmefra, både for medarbejder og arbejdsgiver. Det har flere og flere efterhånden fundet ud af, især efter en periode med hjemsendelser hvor det har været en nødvendighed.

Flere har også fundet ud af at det har krævet en indsats at indrette en arbejdsplads der tager højde for ergonomien osv, men det er faktisk også vigtigt når du arbejder hjemmefra at du kan arbejde et sted du nyder at være.

Hvidt indrettet kontor

Vi får energi fra omgivelserne

Farver, blomster, musik, natur, lys, vand og mange andre ting kan påvirke vores velbefindende og vores energi.

Flere undersøgelser peger f.eks. på at vi bliver mere glade og afbalanceret af at have grønne planter omkring os, mens farver også har en direkte indvirkning på vores humør, og du kender helt sikkert til at muzakken i butikkerne skal få os til at købe mere.

Som mennesker er vi bare påvirkelige over for de omgivelser vi befinder os i, og det kan man udnytte til sin egen fordel.

Find din stil og dit flow

Hvis du indretter din arbejdsplads og dit hjemmekontor sådan at det bliver et sted du nyder at være, så vil du også hurtigt opdage at det påvirker dit arbejdsflow.

Dog er det meget forskelligt hvornår vi arbejder bedst, er det når der er en afslappet stemning, eller har du mere brug for rene linjer og et konkurrencepræget miljø. Find ud af hvad der giver dig energi til jobbet, og indret så herefter. 

Kontor med antikke møbler

Vælg flotte møbler

En stor del af det der fylder på et hjemmekontor er netop møblerne, og de er selvfølgelig med til at give rummet dets udtryk.

Er du naturmenneske så vælg et flot og rustikt plankebord som skrivebord, og måske nogle korktavler på væggene hvor du kan hænge praktiske ting, blandet med billeder fra naturen.

Er du mere til streamline og minimalisme, så sørg for at få nogle gode hylder og skuffer du kan gemme ting væk i, og vælg evt. en hvid tynd bordplade på stålben osv.

Er du til hygge så indret dit kontor med en god lænestol og mange bløde tekstiler i flotte farver der får dig til at føle dig godt tilpas.

Det handler om at finde en perfekt kombination mellem din egen stil, og den type du er når du arbejder, så du kan få et kontor hvor du kan være så effektiv og tilpas som muligt.