m11

Arbejder du hjemmefra? Hvis dit svar er ja, så sidder du i samme situation som mange andre. Der kan være forskellige grunde til, at man arbejder derhjemme. For nogle er det et valg, og for andre er det en nødvendighed.

Det kan være en udfordring at arbejde effektivt derhjemme, fordi huset eller lejligheden ikke kun fungerer som kontor. Der findes dog flere måder, hvorpå arbejdet derhjemme kan gøres mere behageligt og mere effektivt. 

Ugekalender

Skab et uforstyrret kontorområde

Når arbejdsdagen foregår derhjemme, kan linjen mellem arbejde og fritid blive sløret. Derfor kan det være en stor fordel at skabe et skel mellem arbejdstid og fritid. Dette kan gøres mentalt, men det er også en hjælp at skabe en fysisk grænse mellem de to. Sørg for at have et sted i dit hjem, som er dedikeret til arbejdet. Det kan være et kontor eller et hjørne af stuen. 

Når du skal finde et kontorområde i dit hjem, er det også vigtigt, at du kan arbejde der uden forstyrrelser. Hvis der konstant er forstyrrelser udefra, kan det hurtigt blive vanskeligt at udføre godt og effektivt arbejde. Ideelt set er der en dør, der kan lukkes, så husholdningen kan være i resten af huset, mens du arbejder. 

Skemalæg din uge

Hjemmearbejde kan ofte blive en rodet fornøjelse, hvis der ikke er de samme systemer som på en arbejdsplads med kollegaer. For at udføre effektivt arbejde hjemmefra er det vigtigt at have en plan for dagen. En kalender kan for mange være en stor hjælp til planlægningen af arbejdet og særligt det arbejde, der foregår derhjemme i mindre faste rammer. 

En fysisk kalender giver et tiltrængt overblik over ugen og de opgaver, der skal klares. Der findes et stort udvalg af ugekalendere, så du kan finde den, der passer lige præcis dit behov. Med en kalender kan du også nemt holde styr på, hvor meget tid du bruger på arbejdet, og hvor meget tid du bruger på andre vigtige dele af dit liv. 

skrivebord og stol

Sørg for at sidde behageligt

Når man sidder ned det meste af dagen, er det vigtigt at sidde på en ordentlig stol ved et bord i den rigtige højde. Sørg for at du ikke ender med at få ondt i ryggen og nakken, fordi du ikke sidder rigtigt ved computeren. Det er vigtigt at sidde i en højde, hvor fødderne er placeret fladt på gulvet, og hvor skuldrene er afslappede.