Når du skal starte en virksomhed er en af de første ting, du skal gøre, som regel at få oprettet en hjemmeside. Uanset om du har en webshop eller en anden type virksomhed, vil det være din hjemmeside, som dine kunder vil se på, for at få information om din virksomhed.
Når du skal oprette en hjemmeside, kan du hoste dig ind på et webhotel, som så har alle dine data liggende og sørger for, at din hjemmeside er online. De fleste køber også deres domænenavn igennem webhotellet.
Hvis du hører til den mere nørdede type, kan du selv oprette et domænenavn og have en server stående derhjemme. Så skal du også selv sørge for, at dit domænenavn peger hen på din hjemmeside. Det er dog de færreste, der kan overskue det, og der er mange fordele ved at leje sig ind på et webhotel.
Fordelene ved at bruge et webhotel
Når du hoster din hjemmeside på et webhotel, ligger dine filer på webhotellets server. En af fordelene ved at hoste din hjemmeside på et webhotel er, at hvis strømmen går, så går din hjemmeside ikke ned. Webhotellerne har backupbatterier, der sikrer konstant strømforsyning. En anden fordel er, at webhotellet sørger for backup af de data, du har liggende på hjemmesiden.
Gennem webhotellet kan du vælge en eller flere mailadresser med samme navn som dit domænenavn. Det kan være oplagt at oprette en mail, der hedder dit navn efterfuldt af domænenavnet. Hvis der er flere medarbejdere i virksomheden, kan hver medarbejder få en mail med deres navn. Det kan også være, at du ønsker at oprette en mail, som du bruger til indkøb.
Webhotellerne tilbyder forskellige CMS systemer (content management systems), som bruges til at designe og vedligeholde hjemmesiden.
Find et webhotel, der passer til dine behov
Når du skal finde det webhotel, der passer bedst til dig, skal du kigge på dine behov og webhotellernes priser. Der findes en lang række af udbydere af webhoteller, lige fra de helt billige til dem, der henvender sig til professionelle brugere. Forskellene er blandt andet diskplads, hastighed og oppetid. Der er hjemmesider, som for eksempel domeneinfo.no, hvor du kan se mere om hosting og forskellige udbydere.
Det er den diskplads, som du får tildelt, der afgør, hvor meget trafik der kan være på din hjemmeside. Mange webhoteller tilbyder ubegrænset trafik. De fleste udbydere tilbyder mere plads, end du får brug for. Hvis du har mange billeder liggende i høj kvalitet, kan det dog være en god ide at sikre dig, at der er plads nok.
Det kan også være værd at kigge på, hvilken form for support de tilbyder. Som regel foregår support over chat og mail, da telefonsupport er dyrt i drift. Derfor er webhoteller, der tilbyder telefonisk support, ofte dyrere.
De fleste webhoteller lader dig have et eller to domæner tilknyttet. Hvis du gerne vil have tilknyttet flere domæner, kan du vælge en udbyder, hvor du gratis kan oprette flere domæner. Måske vil du have tilknyttet flere domæner for at sikre, at brugerne havner på din hjemmeside, selvom de staver navnet forkert.
Du kan altid skifte webhotel, men vær opmærksom på, om udbyderen har en minimums bindingsperiode.
Seneste kommentarer