Forbrugslån drejer sig om penge til ting du gerne vil have for penge du umiddelbart ikke har. Her er netop ordet ”umiddelbart” vigtigt. Hvis du lider af midlertidig pengeknaphed, kan et lån være en reel og god mulighed. Hvis din pengeknaphed derimod er kronisk, kan et lån få dig i alvorlige vanskeligheder.
Der findes i rigtigt mange forskellige låntyper og lånydere til mange forskellige behov.
Men det er op til dig at vurdere hvor vidt det er en god ide, og hvordan du kan betale et lån tilbage.
Læs evt. mere om hvordan du kan undgå at ende i et lån du ikke har råd til her.
Det første gode råd
Lav et budget.
Hvis ikke du ved hvordan du skal lave et budget, lær det. Det er ikke raketvidenskab og kræver ikke mere matematik end at du kan indtaste nogle plus og minus tal på en lommeregner.
For at finde ud af hvad du har råd til og hvad ikke, skal du blot stille alle dine indtægter op imod dine udgifter. Når du overvejer et lån, skal du også vælge en løbetid. Det er den tid du har inden pengene skal være betalt tilbage.
Sådan laver du et budget
Lav et budget for hele løbetids perioden, som minimum. Du har brug for en lommeregner, en pen og et stykke papir. Du kan selvfølgelig også gøre det i et regneark på computeren eller mobilen.
Lav to kolonner. I den første kolonne skriver du alle dine indtægter for hele budgetperioden. Det kan være en god ide at lave budgettet måned for måned, hvis du har en månedlig indtægt. Skriv alle indtægter ned, men kun dem der er sikre. At du måske kan sælge noget på den blå avis kan være et stort plus, men det er ikke en fast indtægt du kan være sikker på.
I den anden kolonne skriver du alle dine kendte udgifter. Dvs. husleje, evt. forsikringer, el, varme og vand, men også penge til mad, tøj og transport samt fritidsudgifter. Nogle gange skal du skønne, når ikke du kender de præcise udgifter. Årlige eller halvårlige udgifter skal deles med 12 hhv. 6 og ganges med det antal måneder du laver budget for.
Sådan kan du se om du har råd til et lån
Nu plusser du alle indtægter og alle udgifter. Derefter trækker du udgifterne fra indtægterne. Resultatet er dit rådighedsbeløb.
Det næste du skal gøre er at se på det totale tilbagebetalingsbeløb for det lån du interesserer dig for.
Hvis dit rådighedsbeløb er større end tilbagebetalingsbeløbet, så har du højst sandsynligvis råd til lånet. 100% sikker kan du aldrig være, fordi der kan også komme uforudsete udgifter. Indtægter kan også svigte, når du fx mister et job eller bliver syg.
Men der findes ingen 100% sikkerhed i verden. Jo, et er 100% sikkert: Hvis tilbagebetalingsbeløbet er større end dit rådighedsbeløb, så har du ikke råd til dette lån.
Så kan du stadig se om der findes et lån der er billigere, eller har en længere løbetid.
Andre gode råd
- Brug en låneguide på Internettet – der findes mange gode online guides. Men især når det drejer sig om penge er det vigtigt at du ikke køber hvad som helst. Tjek hvem der står bag guiden. Er det en virksomhed der selv udbyder lån, så er denne guide ikke meget værd. Uafhængige guides får også penge fra de lånydere der omtales. Men du får i hvert fald en sammenligning af diverse muligheder og lånydere.
- Snak med folk der selv har prøvet det – det er altid en god ide at rådføre sig med nogen der selv har været igennem det du overvejer. Find dem blandt vennerne eller online i brugerfora.
- Gør dig klog – det er vigtigt at du forstår hvad du indlader dig på. Du skal forstå de udtryk der bruges med lån. Lige så vigtigt er at du skaber dig et overblik over de forskellige muligheder
Artiklen er udtryk for skribentens holdninger og indeholder ikke redaktionelt stof.
Seneste kommentarer